Beretning 2010

 

Formands beretning 2010

Generalforsamling 5.10. 2010

Så er der igen gået et år og vi har nu eksisteret i 10 år. Det er godt gået, når man tager i betragtning hvor små vi er. På de 10 år har vi nået mange af de målsætninger, den daværende bestyrelse for Interessegruppen for medicinsk Trænings terapisatte op i 1999. Dengang så vi os som en slags repræsentanter for MTT, der skulle udbrede viden MTT og formidle kurser for de eksisterende kursusudbydere. Dette gjorde vi i høj grad frem til 2005. Vi afholdt en lang række kurser med den norske lærergruppe, Tom Torstensen, og Ola Grimsby fra Californien. En indsats der dengang var med til at få MTT på landkortet i Danmark igen. Jeg tror vores indsat har haft en positiv indflydelse og medført at mange klinikker har indført MTT som træningsudgangspunkt på deres klinikker.

I 1999 var det en af vore klare målsætninger at vi selv skulle udbyde kurset i MTT og at der skulle uddannes danske undervisere. På vores generalforsamling i 2003 tog vi der.for beslutningen at lægge kræfterne i opbygning af en kursusrække. Det skulle simpelthen være vores kerneområde.Vi havde indtil da brugt mange kræfter på formidling og oplysning om MTT. Vi udgav 2 medlemsblade om året. Derfor var glæden stor da vi i november 2005 afholdt det første MTT columnakursus på Klinik for Fysioterapi i Ulfborg. Dette blev fulgt op med et ekstremitetskursus i foråret 2006, samme sted. Siden har vi afholdt 2 – 5 kurser årligt. Med strukturreformen i 2007 har flere fra den kommunale sektor søgt vores kurser, og vi har afholdt 3 kurser rettet mod postoperativ genoptræning ryg, skulder og knæ. Generelt for vi meget gode evalueringer på kurserne.

Vores kursustilbud udvikler sig løbende. Selve kursusrækken spænder nu over Columna 1 og 2 samt Ekstremiteterne 1 og 2. Vi kan tilbyde kurser om genoptræning og vi afholder også løbende såkaldte inspirastionsdage. Kursusmaterialet udvikler sig ligeledes. Vi har lagt et meget stort stykke arbejde i opstilling af en øvelsesbank baseret på fotos. Disse danner nu grundlagt for kursusmapperne. Selve teoridelen har ligeledes nået et fagligt højt indhold, og opdateres løbende. Jeg synes især vores teoripræsentation står stærk ved dels at fremstille MTT som et åbent koncept eller træningstankegang, dels at vi i meget høj grad præsenterer og forholder os til gældende evidens på pågældende område. Deltagerne på vores kurser har givet os meget ros for denne opstilling.

Et andet område vi i 2004 besluttede skulle så som vores flagskib var opstilling af en hjemmeside. I første omgang var det Jesper Skytte der opstillede vores hjemmeside. I 2008 træder så Thomas Kjems Juhl ind i Faggruppen. Thomas har siden stået for den videre udvikling af vores hjemmeside, herunder kursusannoncering. Status er at vi for øjeblikket har en opdateret og indbydende hjemmeside. Grundet vores kursusaktiviteter bør der forsat holdes fokus på vores hjemmeside. Gøre en indsat for at holde niveauet med udbud af varierede og spændende kurser, cases, artikler ect. Måske skal vi fremover sætte relevante abstracts ind.

Aktivitetsmæssigt afholdt vi i november et meget velbesøgt cervikalkursus med Paula Van Wijmen og i februar et 3 dages skulderkursus med Ann Cools fra Belgien. Ligeledes med fuld tilmelding. Desværre blev vores ambitiøst opsatte jubilæum i maj med Lars Henriksen som indlægsholder ikke til noget, der var for få tilmeldte.

 I oktober afholder vi Columna 1 kursus i Bjerringbro. Det lykkedes desværre ikke at afholde et Columna 2 kursus i 2010. derfor må en af målsætningerne for 2011 fortsat være i marts/april at afholde et Columna 2 kursus. Desuden har flere efterspurgt et Ekstremiteterne 1. kursus.

Rent markedsføringsmæssig bør vi så tidligt som muligt prøve at sende en årsplan ud, samt annoncere i danske Fysioterapeuter.

Vi skal i 2011 desuden have som målsætning at se på kursusplan og sammenhæng for kurserne. Måske er det allerede nu at vi skal diskutere vores kursusstruktur. Skal vi holde fast i nuværende kursusstruktur eller skal vi revidere hele vores kursusopsætning? Thomas har givet tilsagn om at ville være med i udvikling og opstilling af Columna 2, samt undervisning i træningsfysiologi. I forhold til Col 2 og Ekstrm 2 kurser mangler vi fortsat at opstille fotomateriale på thorakalcolumna og distale del OE og UE. Deneis har forslag om udvikling af et kursus om osteoporose og geriatri.

Endelig skal vi fortsætte med udvikling af vores træningshjelm, her har Denis været primus motor.
Det kunne være spændende at stå med vores egne produkter.

Danske Fysioterapeuter har sat gang i dabatten : ”Kvalitet i træningen.” Dette har altid været kongstanken i MTT, og vi bør nok blande os i debatten. Herudover mener jeg vi skal satse hårdt på de mere ”hårde” data, nemlig målemetoder og objektive testmetoder. Vi må gerne satse på at være foran andre. Her kommer måske også Lars henriksens arbejdsform og tankegang ind.

Tak til alle i bestyrelsen. Fordi i holder ud og vil yde en indsat. Stadigvæk håber jeg kan fortsætte den positive udvikling og fortsat fastholde MTT som et af de førende træningstilbud på klinikkerne samt videreudvikle vore kurser og Faggruppen for MTT.

 Nils-Bo de Vos Andersen 

 

Redigeret af : Thomas Juhl, 10.10.2010

Til top